BERLINGSKE UDTALER

FOKUS PÅ ORIGINALT DANSK DESIGN:

Berlingske Business, 22. november, 2021, udtaler om NORDBAEK;

”Da de to iværksættere Barbara Bentzen og Ida Krause i 2017 stiftede den nordsjællandske virksomhed Nordbaek, som designer og sælger eksklusive vinterbadekåber, oplevede de i lang tid at være alene på markedet med et unikt produkt.”

 

 LÆS HELE ARTIKLEN UNDER BILLEDET: 

 

Bitz-tallerkener, Netto-potter og regntøj fra Rains er kun toppen af isbjerget: Hver fjerde virksomhed oplever at blive kopieret

Årelange plagiatslagsmål som Christian Bitz- og Anne Black-sagerne tiltrækker sig enorm opmærksomhed, men viser langt fra problemets omfang. EU-tal peger på, at hver fjerde mindre virksomhed mener at være blevet kopieret. Mange tør dog ikke tage kampen. SMVdanmark vil have erstatningerne hævet og mulighed for fri proces.

 

BERLINGSKE BUSINESS af journalist Jonas Rimer Hansen.

 

Da de to iværksættere Barbara Bentzen og Ida Krause i 2017 stiftede den nordsjællandske virksomhed Nordbaek, som designer og sælger eksklusive vinterbadekåber, oplevede de i lang tid at være alene på markedet med et unikt produkt.

Men i midten af 2019 dukkede først én konkurrent op med en quiltet vinterbadekåbe, der i høj grad ligner Nordbaeks.

Der var tale om en anden mindre virksomhed, og Nordbaek valgte at lægge sag an for at forsøge at beskytte det, de mener, er deres design.

En dyr affære, som endte med en delvis sejr. Nordbaek fik ret i, at deres bådekåbe var unik på designtidspunktet. Men da konkurrenten fra start havde lavet en lille designændring, fik de lov at fortsætte.

»Vi brugte flere hundrede tusinde kroner på en sag, som vi ikke rigtig fik noget ud af. Og så begyndte der hurtigt at komme flere og flere eksempler, hvor vi mener, at vi er blevet kopieret. I nogle tilfælde af store danske kæder, som har lavet en billig udgave, der lægger sig tæt op af vores. I andre tilfælde af store danske designbrands, som, vi mener, har kopieret både vores styles, farvepaletter og prispunkt,« siger Barbara Bentzen.

Hun mener, at beskyttelsen af dansk design og iværksætteri er alt for dårlig. Og oplevelsen fik Nordbaek til at miste troen på, at de som en lille virksomhed med i alt tre ansatte reelt kan gøre noget, når de mener, at de bliver kopieret.

Slet ikke mod store aktører med hele juridiske afdelinger.

 

Barbara Bentzen (tv.) og Ida Krause startede i 2017 firmaet Nordbaek, hvor de designer og sælger vinterbadekåber. De mener, at deres produkt er blevet kopieret flere gange, men har opgivet at tage sagerne op.

Foto: Asger Ladefoged.

 

»Vi har selv prøvet at køre en sag én gang, og vi har hørt for mange historier fra andre små, som har forsøgt sig, hvor det har kostet dem rigtig mange penge, uden at de har fået kopierne af markedet. Vi tror simpelthen ikke på det danske retssystem på det her område. Jeg kender flere andre, som har det på samme måde. Vi har ikke tid og råd til at køre sagerne, og vi tør faktisk heller ikke,« siger Barbara Bentzen.

 

Hver fjerde føler sig kopieret

Nordbaek er langt fra alene med synspunktet. Berlingske har således været i kontakt med flere mindre danske designvirksomheder, som også mener at være blevet kopieret af store aktører, men ikke tør køre sager.

Tal fra – og hold nu fast – Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder (EUIPO) viser, at 23,2 procent af virksomhederne i EU med færre end 250 ansatte og intellektuelle ejendomsrettigheder har oplevet at få sidstnævnte krænket.

Kort sagt: Mener at være blevet kopieret mindst én gang.

Blandt de øverste på listen ligger Danmark, hvor godt 38 procent af virksomhederne i undersøgelsen svarer, at de oplever at være blevet kopieret. Det skal dog tages med et gran salt, da blot 47 danske virksomheder indgår i den store undersøgelse.

Hos interesseorganisationen SMVdanmark nøjes man derfor med at konstatere, at »minimum hver fjerde« mindre danske virksomhed oplever at være blevet kopieret.

»Det er en slags David mod Goliat, hvor de store krænker de små. Det er jo sindssygt uretfærdigt, og en lille virksomhed, som har en ophavsret ved at have lavet en kop med et eller andet kunstnerisk udtryk eller en anden form for eneret, har sindssygt svært ved at komme efter de store,« siger vicedirektør i SMVdanmark Mia Amalie Holstein.

Hun peger samtidig på, at det ikke kun er et problem for den enkelte virksomhed.

»Det er også et problem for Danmark. Hvis vi har et samfund, hvor ens idé nemt bliver stjålet, så holder vi op med at opfinde ting,« siger Mia Amalie Holstein med henvisning til andre EU-tal, som viser, at mindre danske virksomheder halter efter nabolande som Sverige og Tyskland, når det kommer til at sende nye innovative produkter på markedet.

 

Krig om keramik og regnjakker

Herhjemme har adskillige kopislagsmål de sidste år tiltrukket sig enorm opmærksomhed.

Senest sagen om ernæringseksperten Christian Bitz og grossistvirksomheden F&H, der af to omgange er dømt for at have kopieret fire produkter fra keramikeren Kasper Würtz.

I september fik Bitz og F&H afslag på at få sagen i Højesteret. Og mens Kasper Würtz i kølvandet på afgørelsen har varslet krav om en tocifret millionerstatning, var der allerede inden sendt en ny stævning afsted om 48 andre produkter.

Den danske modevirksomhed Rains med godt 100 ansatte, som laver regntøj og vandtætte tasker og tilbehør, indgik efter et flere år langt forløb i september et fortroligt millionforlig med den spanske modemastodont Inditex, som står bag Zara med omtrent 150.000 ansatte.

Og så er der den nok mest kendte. Keramikeren Anne Black, der i 2016 slog op i Nettos tilbudsavis og så en hængepotte, en skål og en vase, der lignede hendes design så meget, at hun i første omgang tænkte, »hvor har de mine billeder fra?«

En sag, som buldrer løs på sjette år.

 

Keramikeren Kasper Würtz og keramikerfirmaet K H Würtz har to gange fået rettens ord for, at en del af tv-kendissen Christian Bitz' stel er en kopi af Würtz' keramik. Arkivfoto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix

 

Mount Everest uden ilt

I første omgang fik Anne Black tilkendt en erstatning på 1,5 millioner kroner i Sø- og Handelsretten. Netto, ejeren Salling Group samt virksomheden Ronald, der har produceret keramikken, tilbød et forlig på det fulde beløb, hvis Anne Black ikke fastholdt at have selve ophavsretten på produkterne. Det nægtede Anne Black, hvorfor Netto ankede sagen.

I Østre Landsret fik Anne Black også medhold – men erstatningen blev sænket til 300.000 kroner.

Det fik Anne Black til at ansøge om at få erstatningens størrelse – ikke selve krænkelsen – behandlet i Højesteret, hvilket er blevet godkendt. Modparten har så anmodet om også at få krænkelsesspørgsmålet prøvet for tredje gang.

Direktør i Anne Black ApS Jesper Moseholm mener, at supermarkedskæderne bør spørge sig selv, om de er villige til at sælge kopier af danske designere vel vidende, at det kan have alvorlige konsekvenser for de mindre virksomheder.

»Hele denne retssag handler reelt set om, i hvilket omfang det skal være muligt sælge kopier af dansk design i danske supermarkeder. De fleste kan nok tænke sig til, at det næppe gavner danske designere, hvis man sælger kopier af dansk design i eksempelvis Netto,« siger Jesper Moseholm.

Han mener, at erstatningerne i den slags sager bør være af en størrelse, som afskrækker selv store koncerner fra at bevæge sig for tæt på mindre designeres produkter.

Erstatningen på 300.000 kroner står ifølge Jesper Moseholm på ingen måde mål med hverken de penge, Anne Black har brugt på sagen, det enorme tidsforbrug eller krænkelsen.

 

 

Direktør i Anne Black ApS Jesper Moseholm er dybt uforstående over for, at erstatningen fra Netto er blevet udregnet efter, hvad Netto har tjent på at sælge den keramik, der til forveksling ligner Anne Blacks. »Lad os sige, at du kopierede Mona Lisa og solgte billedet for 20 kroner. Tror du så, at Louvre ville være tilfredse med en erstatning på 20 kroner?« spørger han.

 

»Jeg ved nærmest ikke, hvordan jeg skal beskrive det. Det har reelt været en helt umulig opgave at løfte. At ligge i snart seks års retssag mod Salling Group har været som at bestige Mount Everest uden ilt. Det er næsten umuligt at lykkes, og du er enormt udfordret. Som lille virksomhed, uden kompetencer på området, der er du mere eller mindre prisgivet, hvis du bevæger dig ud i at forsøge at håndhæve dine rettigheder,« siger Jesper Moseholm.

Ender Højesteret med at hæve erstatningen til Anne Black, kunne virksomheden måske finde på at indlede en sag igen, hvis noget lignende sker i fremtiden. Hvis ikke, er det formålsløst, lyder det fra Jesper Moseholm. Så vil Anne Black gå konkurs på at forsøge.

Netop Anne Black-sagen står for Barbara Bentzen i Nordbaek som et skrækeksempel på, hvor dyre og opslidende retssager er. Og hvor lidt man kan ende med at få ud af det, selv hvis man vinder.

»Det er helt sindssygt afskrækkende. Vi ville slet ikke kunne køre sådan en sag mod så stor en spiller i så mange år. Det er jo helt umuligt. Og når sådan en sag, der virker så klokkeklar, kan køre så længe, ville vi heller ikke turde,« siger Barbara Bentzen.

 

Man holder altid med David

I Netto anerkender direktør Michael Løve små virksomheders opfattelse af, at store virksomheder, de føler sig krænket af, kan bruge sin størrelse og økonomi til at køre lange retssager.

Han betoner dog flere gange, at Netto »har gjort alt, hvad vi kunne, for at lukke den her sag én gang for alle«, og at koncernen har forsøgt at tage højde for, at de er de store og Anne Black den lille. Direktøren henviser blandt andet til tilbuddet om et forlig, samt at man ikke ankede landrettens dom.

»Vi ved godt, at sympatien sjældent ligger hos 'den store', og der er ingen tvivl om, at denne sag har været meget skadelig for Nettos image. I David mod Goliat holder man altid med David, selvom Goliat måske har en pointe,« siger Michael Løve.

Hvad er så baggrunden for, at I vil have selve krænkelsesspørgsmålet prøvet igen?

»Anne Black har igen valgt at føre sagen videre, denne gang til Højesteret. Og hvis erstatningens størrelse skal vendes igen på deres foranledning, mener vi også, der er nogle helt principielle ting omkring krænkelsen og ophavsretten, vi ikke var enige med landrettens afgørelse i, som skal vendes igen,« siger Michael Løve.

Det handler om selve ophavsretten til de design, kæden er dømt for at have kopieret.

»Vi mener principielt ikke, man kan have en ophavsret på en – sagt med al respekt – almindelig, hvid, ensfarvet, cylinderformet vase. Hvis Anne Black får selve retten til det design, hvor mange andre keramikere skal så i fremtiden være i tvivl om, hvorvidt de krænker hendes ophavsret?« spørger Michael Løve.

Mange vil sige, at det for filan ikke handler om den ene hvide vase, men at I lavede tre design på samme tid, der til forveksling lignede Anne Blacks design og så endda stillede dem op ved siden af hinanden ligesom hendes?

»Ja. Og det er et helt fair spørgsmål og diskussion at rejse. At sætte varer op på den måde har vi fået en dom for var et brud på markedsføringsloven. Det er vi blevet bedt om at betale en erstatning for. Men det er noget andet end at eje retten til et givent design. Så det er to forskellige ting, vi er anklaget for. Vi brokker os ikke over bruddet på markedsføringsloven, men over at det skulle være et brud på Anne Blacks ophavsret at have produceret et produkt, der er så almindeligt i sit design,« siger Michael Løve.

 

 

Det er ophavsretten på denne vase, som Netto, Salling Group og Ronald A/S nu ønsker at få prøvet igen i Højesteret med baggrund i, at man ikke mener, at Anne Black kan eje retten til noget, der ifølge Netto-direktør Michael Løve er »så almindeligt i sit design«. Til venstre ses Anne Blacks vase, til højre Nettos udgave.

Foto: Thomas Lekfeldt.

 

Større erstatning og fri proces

Tilbage hos SMVdanmark mener Mia Amalie Holstein, at erstatningen generelt skal være højere end i dag, hvis man bliver dømt for at have krænket nogens ophavsret. Og så vil det være en god idé, hvis små virksomheder kan søge om fri proces i denne type sager, lyder det.

»Vinder man en sag i dag, går straffen kun på, hvad krænkeren har tjent på produktet. Ikke den fulde skade, som den krænkede har lidt. Straffen ved eksempelvis at tage en kop eller tallerken med til Asien og få den kopieret er simpelthen ikke hård nok,« siger Mia Amalie Holstein.

Hun bakkes op af lektor og ph.d. ved CBS Stina Teilmann-Lock, der er ekspert i design og ophavsret. Stina Teilmann-Lock forklarer, at selv hvis små designere tager kampen op, står erstatningerne i den slags sager ofte slet ikke mål med de ressourcer, de må kaste ind i sagen.

»Små designere og andre mindre virksomheder, som bliver kopieret, lider et stort tab af det, man kalder reputational capital og kan have svært ved at rejse sig igen. De bruger meget tid på at placere sig på markedet og opbygge en værdi, som gør, at de kan sælge noget til 500 kroner i stedet for 20 kroner. Der lider de et stort tab, når de bliver kopieret,« siger Stina Teilmann-Lock.

Stina Teilmann-Lock kalder det derfor forkert, når domstolene kun udmåler en erstatning ud fra, hvad den, der bliver dømt for at have kopieret noget, har tjent på at sælge de kopierede produkter. Det kunne være eksempelvis være keramik. Eller vinterbadekåber.

Både hos Anne Black og Nordbaek er SMVdanmarks ønsker sød musik i forsøget på at beskytte sig mod at blive kopieret.

»Lovgivningen fungerer ikke i praksis, hvis den ikke kan håndhæves. Der er ikke mange af Annes kolleger, som ville have kunnet gøre det, vi har gjort. Rent økonomisk har vi ikke vundet på det, men tværtimod tabt stort. Hvis det økonomisk set er meget ufordelagtigt at håndhæve lovgivningen, bliver den ganske enkelt ikke håndhævet.« siger Anne Black-direktør Jesper Moseholm.

 

Netto køber ikke præmissen

Tvisten om størrelsen på erstatningen i Anne Black-sagen går netop på, hvordan beløbet skal udregnes.

Hos Anne Black argumenterer Jesper Moseholm for, at det netop ikke giver mening at udregne en erstatning ud fra, hvad krænkeren har tjent på produkterne. Anne Black har som brand og virksomhed lidt meget større skade og over de sidste år tabt størstedelen af forretningen på jorden, lyder det.

 

 

De originale Anne Black-produkter sammen med den serie fra virksomheden Ronald, som i 2016 blev solgt i Netto.

Foto: Thomas Lekfeldt.

 

På den anden side af bordet anerkender Netto-direktør Michael Løve, at der kan være debat om, hvordan man præcis opgør, hvor stort et tab, en krænket virksomhed har lidt. Men han er ikke enig med SMVdanmark og Jesper Moseholm i, at hammeren som udgangspunkt skal falde hårdere.

»De vaser, som Anne Black påstår var kopier, solgte for lidt over 300.000 kroner i Netto i 2016 og førte til en hel masse sympati for Anne Black. Der er af den grund ingen rimelig sammenhæng mellem vores salg af vaser og den store tilbagegang, Jesper Moseholm påstår, at selskabet har lidt. Den omtale, de har fået, har jo gjort Anne Black til et meget kendt brand. Så jeg køber ikke præmissen og synes, det er en helt urimelig påstand,« siger Michael Løve.

Til gengæld ser han positivt på den anden del af SMVdanmarks forslag om muligheden for fri proces, da det »selvfølgelig er nemmere for os som en stor virksomhed at håndtere sådan en retssag her«.

»I udgangspunktet forsøger vi i Netto altid at løse sådan nogle spørgsmål på en fair og ordentlig måde. Hvis vi skulle få en henvendelse, tager vi det dybt alvorligt, også selvom en producent kommer uden advokat. Jeg anerkender dog udfordringen for mindre virksomheder og synes, det er helt rimeligt at se på, om man kan opstille nogle mere rummelige kriterier for fri proces,« lyder det fra Michael Løve.

 

Anne Black-sagen står for Barbara Bentzen og Ida Krause som en form for advarsel for, hvor dyrt og opslidende det er for en lille virksomhed at tage kampen op, hvis man mener at være blevet kopieret af en stor virksomhed.

Foto: Asger Ladefoged.

    

Læs artiklen i Berlingske Business

(kræver abonnement):

https://www.berlingske.dk/virksomheder/bitz-tallerkener-netto-potter-og-regntoej-fra-rains-er-kun-toppen-af

 

 

 

Læs hele artiklen her