HJERTE-VÆKST
Her fortæller vi lidt om vores vækst-strategi:
I NORDBAEK går vi ind for vækst med hjertet på rette sted.
Vi er to kvindelige iværksættere og gode veninder. Vi arbejder sammen hver dag på at lave gode produkter til hav- og naturelskere i høj kvalitet.
Vi har selv startet NORDBAEK op i 2017 baseret på gode idéer, hårdt arbejde, kærlighed for havet - og i øvrigt helt uden udefrakommende kapital (og kun en lille portion sparepenge).
Vi går op i godt gammeldags købmandskab, god kvalitet og bæredygtighed. Men vigtigst af alt; har vi altid sagt til hinanden, at vores respektive familiers ve og vel altid skal prioriteres over arbejdet.
Hele vejen igennem vores vækst-eventyr, har vi holdt os for øje at have os selv med i det. Vi har forsøgt ikke at pushe noget igennem for hurtigt. Vi arbejder meget og hårdt, men vi forsøger hele tiden at gøre det i et tempo, hvor vi selv kan følge med.
Vi ved godt, at det er lidt anerledes strategi end de mere gængse investerings- og vækstpolitikker, man kan læse om i pressen, men vi er ret stolte over NORDBAEK og vores gode sunde vækst her.
Vi tænker, at det måske er lidt mere feminint funderet, idet vi jo begge er mødre og elsker vores børn og familier. Derfor er vi også ekstra stolte over, at vi har bevist, at man godt kan vækste på en helt anden måde, end den, man oftest læser om ude i den store verden.
Kærlig hilsen
Ida & Barbara
Her ser du vores allerførste NORDBAEK kåbe - stadig samme design, som da vi startede