Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Børn og vinterbadning

Børn og vinterbadning

Glæde med børn og vinterbadning

– sådan gør du det sikkert og sjovt året rundt

 

Vinterbadning, eller at hoppe i det kolde vand hele året, kan være en super sjov og skøn oplevelse, som man kan have sammen på tværs af aldre. Netop op til jul har mange familier tradition for, at tage ud og vinterbade sammen. Det giver en fantastisk mulighed for at nyde naturen sammen som familie, uanset vejret - samt få det skønne energi-boost, som vinterbadning er så kendt for.

Børnene hviner og griner, når de hopper i det kolde gys! Så det er en sjov og køn oplevelse at få sammen.

Samvær og hygge er i højsædet, men det er stadig vigtigt, at tage nogle ekstra hensyn, når det handler - om især de helt små børn - så de både får en tryg og sjov oplevelse.

 

Her er vores mini guide til, hvordan du trygt kan introducere dine børn til vinterbadning. Vi ser på, hvornår de kan begynde, hvilke sikkerhedstiltag du bør tage, og hvordan I gør det til en hyggelig aktivitet for hele familien.

Hvornår kan børn begynde at vinterbade? Der er ikke en fast regel for, hvornår børn kan starte med at vinterbade, men det anbefales, at de er mindst 5-8 år gamle.

Det vigtigeste er egentlig at holde godt øje med hinanden, samt at få noget varmt tøj på i en fart bagefter, så børnene får varmen hurtigt igen. Yngre børn har sværere ved at holde varmen, da de er mindre og tyndere. Det er vigtigt for oplevelsen, at de får varmen hurtigt igen - så de får lyst til at gøre det igen en anden dag. 

 

 

Vinterbadning kan være sundt og styrke immunforsvaret, men det kræver, at man er ekstra opmærksom og godt forberedt, især når børn er med. Så husk varmt og vindtæt tøj, som er hurtigt at iklæde sig. Det kan fx være en nem stor poncho, som børnene kan hygge sig under, straks efter det kolde dyp. Se vores Changing Robes her på Camille i str. 2 og Celine i str. 1 (11 år). 

 

 

Sikkerhedstips til vinterbadning med børn. Når du tager børnene med til vinterbadning, er sikkerheden selvfølgelig det vigtigste. Her er nogle gode råd til at gøre det sikkert og hyggeligt:

  1. Vælg et sikkert sted: Find en strand med en jævn bund eller en badebro, hvor det er nemt at komme i og op af vandet - helst med en bro med tappe. Det nemmere og hurtigere end at gå ud fra stranden (husk badesko, hvis man går ud fra strand). Undgå steder med stærke strømme eller glatte overflader. 

  2. Start langsomt: Lad børnene prøve vinterbadning i korte intervaller. Start med et par sekunder, og lad dem hele tiden være tæt på dig. 

  3. Det rette udstyr: Sørg for, at børnene har varme badekåber eller vindtætte skiftekåber / changing robes, så de hurtigt kan få tørt og varmt tøj på efter badet. Gode badesko er også vigtige for at beskytte fødderne mod det kolde underlag og undgå at glide - især hvis man går ud fra strand. 

  4. Pas på tegn på kuldechok: Børn bliver hurtigere kolde end voksne, så pak dem hurtigt ind, når I kommer op af vandet. Sauna kan også være skønt - men det er faktisk de færreste børn, der bryder sig om det. 

  5. Opvarmning: Det kan være sjovt at bevæge sig lidt inden badet, som at lave nogle hurtige englehop, eller løbe hen til broen, så blodet kommer i gang. Efter badet er det vigtigt at få varmt tøj på og måske en kop varm kakao for at få varmen tilbage. Det er også hyggeligt. 

 Her ses Celine i en str. 2 og Camille i en Soft Breeze med bomuldsfrotté i str. 34-36.


 

HELÅRSBADNING

Sådan gør du helårsbadning sjovt for børn. Det behøver ikke kun handle om det kolde vand – det kan også være en hyggelig og sjov oplevelse at se om man kan bade året rundt, selvom temperaturene ændrer sig.

Her er nogle ideer til, hvordan du kan gøre helårsbadning til noget, børnene ser frem til:

  • Gør det til en leg: I kan lave små konkurrencer som at se, hvem der kan holde sig længst tid i vandet, når sommeren går på hæld, eller hvem der kan lave den sjoveste grimasse, når de kommer op.

  • Kombinér med andre aktiviteter: Planlæg helårsbadningen som en del af en udflugt – måske med en skovtur inden, eller et cafébesøg bagefter. Det gør hele oplevelsen mere spændende.

  • Invitér venner med: Børn har det sjovt, når de kan dele oplevelser med andre. Hvis de har venner med, bliver det endnu sjovere.

 

Tips til en tryg og positiv oplevelse

  • Lyt til dit barn: Hvis dit barn ikke er tryg ved det, så pres dem ikke. Lad dem tage det i deres eget tempo.

  • Lav en rutine: Regelmæssig vinterbadning kan hjælpe børnene med at blive fortrolige med oplevelsen, og rutiner kan skabe en følelse af tryghed. Måske kan man bade sammen en gang om måneden, som en lille tradition? Eller et nytårs-dyp er også populært i mange familier. 

  • Ros og belønning: Uanset hvor længe barnet er i vandet, så ros dem for at prøve. En lille belønning som varm kakao bagefter kan gøre det til noget, de glæder sig til næste gang.

Med lidt forberedelse og den rette tilgang kan helårs- og vinterbadning blive en sjov og mindeværdig oplevelse for hele familien.

 

 

Rigtig god fornøjelse fra os to mødre, 

Ida & Barbara

 

Få mere inspiration

DRØMMER DU OM AT BADE NORD FOR POLARCIRKLEN?

DRØMMER DU OM AT BADE NORD FOR POLARCIRKLEN?

- DENNE TUR ER ALLEREDE UDSOLGT - For første gang udbydes nu denne eksklusive skræddersyede rejse til Lofoten i Norge designet af rejsebureauet North Away og NORDBAEK. Siden vi, Ida...

Læs mere